mandag den 21. december 2015

Glædelig jul

Herfra skal lyde stor tak fordi du gennem året har fulgt denne blog. Samtidig er det på sin plads, at ønske alle - uanset religiøs overbevisning - en rigtig glædelig jul. I dag kan vi glæde os over, at dag og nat er lige lange. Det går den rigtige vej, og alene dét er i sig selv værd at fejre. :-)

Ikke alle blogs har fået lige meget opmærksomhed gennem året, men jeg håber i hvert fald du har følt dig inspireret, og jeg vil ikke undlade, at gøre opmærksom på, at du skal være velkommen til at kommentere, når du har lyst. Alle med en Google-konto har det rigtig nemt på disse blogs, og kommentarer giver dig en unik mulighed for, at profilere dig og dine egne blogs.

Glædelig jul herfra.

søndag den 8. november 2015

Den danske grundlov - tid til revision?

Vi bliver altså nødt til, at erkende, at tiden er en anden end da den seneste grundlov blev revideret op til 5. juni 1953. Vi har fået en europæisk union - unionen var ikke stendød, som Poul Schlüter engang kom til at sige - og meget er forandret i forhold til den nostalgiske ånd, som præger den tekst vi kender som Grundloven.

fredag den 5. juni 2015

100 år siden kvinderne fik stemmeret

I dag er en festdag. Grundlovsdagen minder os om, at vi er et civiliseret samfund med en fundamental lov, som er grundlaget for al anden lovgivning. Vi har et levende demokrati, som blandt andet viser sig ved, at vi om 13 dage skal til stemmeurnerne for at træffe et valg.

Vil vi beholde den nuværende regering, eller vil vi have en ny kurs for landet?

Valget er dit, uanset om du er kvinde eller mand. Det eneste krav er, at du er myndig, altså over 18 år gammel.

Grundloven er der ikke mange der kender. Alle har hørt om ytringsfriheden og boligens ukrænkelighed. Men hvor meget har du egentlig sat dig ind i? Har du læst grundloven?

Dette vil være et rigtig godt tidspunkt at læse Grundloven.

Rigtig god Grundlovsdag til alle i nær og fjern. :-)