søndag den 2. juni 2013

Vi har udvandet Grundloven.... Hvorfor?

I Nyhederne hører vi tit om grundlovsforhør. Det er det eneste mange husker om Grundloven. Når det onsdag er 60 år siden vi fik den seneste grundlovsrevision, så er der flere ting der springer i øjnene. EU har været brugt til talrige udvandinger af Grundloven. Suverænitetsafgivelse er snart dagens orden frem for undtagelser. Politikerne lader hånt om selve fundamentet for vores samfund - og ingen reagerer...

Dagen er også blevet til Fars Dag. Som om det var vigtigere at hylde sine forældre en dag om året, på Mors og Fars Dag... Det burde være noget alle gjorde HELE ÅRET. Men ganske som hjerternes dag i februar, så har vi i hverdagen glemt fundamentet for livet, og derfor indskyder vi lige en enkelt dag som om det kunne kompensere for den manglende respekt og omsorg for hinanden.

Jeg er dybt overrasket over vi bliver ved med at fodre hykleriet.

Ja, folk skal for en dommer, og det skal ske inden 24 timer. Men også det princip er jo blevet erstattet af præventive anholdelser og sågar administrative anholdelser hvor politiet, til trods for nedskæringer i selve Politireformen der blev indført under den tidligere regering, pludselig godt kan få ekstra midler når der sker specielle ting. For vi har jo også en terrorlovgivning.

Det er på høje tid at lade 60 års jubilæet være en alvorlig reminder om, at Grundloven skal tages alvorligt.

God Grundlovsdag til alle på onsdag.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar