Viser opslag med etiketten Grundloven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grundloven. Vis alle opslag

torsdag den 19. november 2020

Brug for en grundlovsrevision

Når vi i 2023 fejrer grundlovens 70 års jubilæum i sin nuværende form, så rejser der sig et nødvendigt spørgsmål, jeg tidligere har nævnt her på bloggen, nemlig behovet for en grundlovsrevision. Ikke en udvanding af grundloven, men derimod en styrkelse ved, at den opdateres til de faktiske forhold, som har ændret sig voldsomt siden 5. juni 1953.

onsdag den 17. juni 2020

Retten til at demonstrere - hvad du bør vide FØR en demonstration

Retten til at demonstrere frit er ikke nogen selvfølge. Mange lande har ikke samme positive syn på frie demonstrationer, som vi har i Danmark. Der er en del misforståelser om emnet, og nogle har nogle ret vanvittige ideer om hvordan vi demonstrerer her i landet. Hvis de har læst om grundloven, så noterer de sig kun friheden til at demonstrere, og så er det bare det...

onsdag den 5. juni 2019

170-året for den første grundlov - i 1849

Det er jo en helt speciel dag. I dag er det 170 år siden vi fik landets første grundlov. Den fik vi i 1849. Det lyder alt sammen som noget, der skete for en evighed siden. Vi tænker til hverdag ikke over, at der var en tid, hvor Danmark ikke var et demokrati. Vi har alle hørt om det i historietimerne, men når vi forlader skolen, er det kun meget sjældent, vi egentlig filosoferer lidt over landets udvikling...

tirsdag den 12. juni 2018

Grundloven - en lov der rent faktisk BETYDER noget!

Grundloven bør været fundamentet for enhver med demokratisk sindelag. Det er grundlaget for alle love her i landet - og det bør ikke KUN være noget, vi fokuserer på én gang om året. Vi har for en uge siden fejret, at det var 65 år siden sidste revision, nemlig i 1953. :-)


mandag den 5. juni 2017

God grundlovsdag til alle

I dag vil jeg gerne ønske en rigtig god grundlovsdag til alle. Det er nu 64 år siden vi havde den seneste grundlovsrevision. Det skete, som vi alle ved, i 1953.

fredag den 23. december 2016

Må man sige Grundloven BØR revideres?

I disse tider, hvor man nærmest er anti-demokrat hvis man tillader sig at påpege svaghederne i dele af vores samfunds opbygning, kan det synes provokerende at mene, at Grundloven bør revideres. Ikke desto mindre tillader jeg mig at påpege dette her på bloggen.

lørdag den 9. april 2016

Da Danmark satte grundloven ud af kraft

Man kunne nemt påstå, at Danmark satte grundloven ud af kraft, da vi indtrådte i EF pr. 1. januar 1973. Vi har godt nok haft flere folkeafstemninger om diverse traktater, men på flere måder har vi fået en overstatslig myndighed, som sætter Folketinget mere eller mindre ud af kraft.

søndag den 8. november 2015

Den danske grundlov - tid til revision?

Vi bliver altså nødt til, at erkende, at tiden er en anden end da den seneste grundlov blev revideret op til 5. juni 1953. Vi har fået en europæisk union - unionen var ikke stendød, som Poul Schlüter engang kom til at sige - og meget er forandret i forhold til den nostalgiske ånd, som præger den tekst vi kender som Grundloven.

søndag den 2. juni 2013

Vi har udvandet Grundloven.... Hvorfor?

I Nyhederne hører vi tit om grundlovsforhør. Det er det eneste mange husker om Grundloven. Når det onsdag er 60 år siden vi fik den seneste grundlovsrevision, så er der flere ting der springer i øjnene. EU har været brugt til talrige udvandinger af Grundloven. Suverænitetsafgivelse er snart dagens orden frem for undtagelser. Politikerne lader hånt om selve fundamentet for vores samfund - og ingen reagerer...

Dagen er også blevet til Fars Dag. Som om det var vigtigere at hylde sine forældre en dag om året, på Mors og Fars Dag... Det burde være noget alle gjorde HELE ÅRET. Men ganske som hjerternes dag i februar, så har vi i hverdagen glemt fundamentet for livet, og derfor indskyder vi lige en enkelt dag som om det kunne kompensere for den manglende respekt og omsorg for hinanden.

Jeg er dybt overrasket over vi bliver ved med at fodre hykleriet.

Ja, folk skal for en dommer, og det skal ske inden 24 timer. Men også det princip er jo blevet erstattet af præventive anholdelser og sågar administrative anholdelser hvor politiet, til trods for nedskæringer i selve Politireformen der blev indført under den tidligere regering, pludselig godt kan få ekstra midler når der sker specielle ting. For vi har jo også en terrorlovgivning.

Det er på høje tid at lade 60 års jubilæet være en alvorlig reminder om, at Grundloven skal tages alvorligt.

God Grundlovsdag til alle på onsdag.

fredag den 13. januar 2012

SFs frontalangreb på statsråd

Jeg har på min politiske blog kommenteret SFs forslag om at afskaffe statsrådene.

Brugen af ordet "forældet" kan synes legitim for politikere der gerne vil foregøgle at være "moderne", men dette frontalangreb på såvel statsråd som Grundlov fortjener så absolut en kommentar.

lørdag den 4. juni 2011

Grundlovsdag

Søndag er der traditionen tro en masse grundlovstaler rundt omkring i landet. Folk vil fortælle om den grundlov vi nærmest kun dyrker den 5. juni. Resten af året har folk vist glemt hvad Grundloven egentlig er for en størrelse.

Da vi fik vore fire forbehold var det retslige forbehold ét blandt fire områder hvor vi stillede os uden for det europæiske samarbejde. Nu skal diskussionen om Schengen køres igennem, fordi vi - som bekendt - skal have de fire veltrænede toldere ved grænsen. Er vi mon i strid med Schengen, eller ikke?

Eller endnu værre: hvorfor vil vi nu pludselig til at isolere os fra omverdenen i en tid hvor det netop var meningen at vi skulle øve vores indflydelse UDEN hensyntagen til gamle grænsedragninger?

Der er meget at tale om i forhold til demokratiet vi har i dag. I nogle henseender er det jo kun et "skin-demokrati", for i mange sammenhænge fungerer det som et flertallets diktatur, bl.a. demonstreret i den blokpolitik vi ser hver eneste dag. Uanset hvor mange der er trætte af regeringen får vi ikke en chance for at sparke regeringen væk fra taburetterne. Det er Grundloven nemlig en forsikring for. Det er først til november at folket skal høres...

Samme grundlov som åbnede mulighed for en folkeafstemning hvis blot 60 MF'ere turde kræve det, er nu en møllesten omkring vores frihed i en tid hvor nogle ting bare ikke siges. Hvis nogen formaster sig til at udtale sig imod det etablerede politiske system, så straffes de voldsomt. Det ses i mange forhold over hele verden.

Når det foreslås at vi bør revidere vores terrorlovgivning, så mistænkes disse straks for at tale Al Qaidas sag, frem for at lytte til det juridisk betænkelige i anholdelser uden at blive stillet for en dommer. Altsammen tragiske tegn på en juridisk elite som sover. Alle de beskyttelsespunkter som burde beskytte befolkningen mod overgreb bruges nu imod samme befolkning.

Indrømmet, ikke på samme måde som i Libyen, men måske skulle vi tænke lidt over konsekvensen hvis eliten får lov til at fortsætte dette magtMISBRUG uden nogen reagerer.

Det er farligt når magten er i hænderne på folk som ikke respekterer grundlæggende demokratiske idealer som Habeas Corpus, Grundloven, magtens tredeling m.v. Når skotterne mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt nedbrydes skabes grundlaget for det 1984 mange spotter som det rene utopi.

Jeg er ikke helt sikker på vi har udviklet os spor siden romerrigets dage hvor almuen fik underholdning og brød i tilgift mod tavshed mod det vanvid der foregik. Dét er værd at tænke på denne grundlovsdag, hvor den seneste revision har været i funktion i nu 58 år.

onsdag den 22. december 2010

Grundloven har trange kår i denne tid

Grundloven har trange kår i denne tid, når regeringen behandler oppositionens spørgsmål som den gør. Manglende respekt for folkestyret, og kontrolinstanser såsom Rigsrevisor, peger i en retning som bestemt ikke indikerer respekt for Grundloven.

Det er en SØRGELIG tendens, for befolkningen BØR kunne stole på de kontrolinstanser der er sat i system, og ingen regering kan tillade sig at være så magtfuldkommen - eller, om man vil, arrogant - at den slags tilsidesættes alene af irritation over at oppositionens spørgsmål ikke er spor behagelige.

Det sætter ønsket om en grundlovsrevision, som Niels Helveg Petersen (fra de Radikale) i sin tid talte om, i perspektiv. Man vil visse steder faktisk hellere tilsidesætte selve fundamentet for vort demokrati end tage en realitetsdiskussion om hvad der er tilladt, og hvad der ikke er...

Hvad er dine tanker om Grundloven under den nuværende regering?