tirsdag den 12. juni 2018

Grundloven - en lov der rent faktisk BETYDER noget!

Grundloven bør været fundamentet for enhver med demokratisk sindelag. Det er grundlaget for alle love her i landet - og det bør ikke KUN være noget, vi fokuserer på én gang om året. Vi har for en uge siden fejret, at det var 65 år siden sidste revision, nemlig i 1953. :-)



På torsdag starter Folkemødet ovre i Allinge på Bornholm. Det bliver rigtig spændende for mange mennesker dels at møde politikerne, men også se alle de forskellige arrangementer, som både partier og interesseorganisationer har stablet på benene. Der foregår også noget debat-shows, og alt sammen har det den noble tanke, at vi kan forbedre folks lyst til at medvirke i demokratiet via den slags arrangementer.

Jeg håber alle, der skal derover får et rigtig godt folkemøde.

Det bliver det sidste folkemøde før et folketingsvalg. Vel at mærke et folketingsvalg, hvor der er rigtig meget på spil. Dels hele den retoriske debatstil, men også de sager, som finder fremme i danske medier netop nu. Man kunne godt ønske sig, at folk, som traditionelt er blevet hjemme på sofaen på valgdagene kommer op af sofaen, og giver deres mening til kende.

Dette uanset om jeg er enig med folk, for demokratiet handler netop også om, at forsvare alles ret til deres egen mening - selv når vi er uenig med dem.

Fortsat god sommer herfra. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar