søndag den 8. november 2015

Den danske grundlov - tid til revision?

Vi bliver altså nødt til, at erkende, at tiden er en anden end da den seneste grundlov blev revideret op til 5. juni 1953. Vi har fået en europæisk union - unionen var ikke stendød, som Poul Schlüter engang kom til at sige - og meget er forandret i forhold til den nostalgiske ånd, som præger den tekst vi kender som Grundloven.


I dag ER unionen en virkelighed vi må forholde os til. Beslutninger truffet i EU-regi har forrang frem for dansk lov, og skal implementeres på nationalt plan. Formelt set, overholder vi dermed kravene i vores forfatning, men da vi alligevel ikke har noget valg i forhold til implementeringen, må vi bare erkende, at vi skal til at få set på en grundlovsrevision.

Morten Helveg Petersen havde mange tanker om dette, og da man for nylig fejede det hele af bordet, fordi man ikke kunne forestille sig et flertal, så var det en noget visionsløs tilgang til den nødvendige revision.

Vi MÅ have opdateret Grundloven, så den afspejler den virkelighed vi lever i, så herfra skal lyde et ønske om, at arbejdet blev genoptaget...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar