torsdag den 19. november 2020

Brug for en grundlovsrevision

Når vi i 2023 fejrer grundlovens 70 års jubilæum i sin nuværende form, så rejser der sig et nødvendigt spørgsmål, jeg tidligere har nævnt her på bloggen, nemlig behovet for en grundlovsrevision. Ikke en udvanding af grundloven, men derimod en styrkelse ved, at den opdateres til de faktiske forhold, som har ændret sig voldsomt siden 5. juni 1953.

Den nu afdøde Niels Helveg Petersen var fortaler for en grundlovsrevision, og man kunne passende tage udgangspunkt i det arbejde han allerede havde gjort, for han var som cand.jur de facto en af landets førende eksperter i forfatningsret.

Grundloven - et FÆLLES dokument

Grundloven er et FÆLLES dokument. Det sætter rammerne for samfundet, og allerede den første nødvendige revision er sprogligt. Vi har siden 1953 ændret Tronfølgeloven flere gange, senest i 2009 efter en folkeafstemning, og derfor kan 'kongen' passende ændres til 'regenten'.

Vi har også indmeldt os i EU (dengang EF) efter en folkeafstemning i 1972, og der er flere andre historiske ændringer, som bør indbygges i et dokument, som kan blive tidssvarende, så tolkningen ikke er op til det til enhver tid eksisterende flertal i folketinget.

Lovbrud må ALDRIG kunne bakkes op af et flertal

Mest vigtigt er dog den ene ting, vi senest er blevet opmærksomme på efter brud på grundlovens §73, nemlig ekspropriationsreglerne. Her bør det ALDRIG være sådan, at et flertal på 90 mandater kan sikre, at en siddende regering kan sidde lovbrud overhørig. Instrukskommissionen som blev oprettet da den nuværende regering tiltrådte efter valget i 2019 er et godt eksempel, idet man under den tidligere regering havde en integrationsminister, som sad advarsler fra eget ministerium overhørig.

Politik handler ikke om en popularitetskonkurrence. Lovgivningen skal ALTID være på plads, og det er helt fair, at samfund regeres forskelligt afhængig af de flertal, der er valgt af befolkningen. Hvad der til gengæld IKKE er i orden er, at politikerne kan sidde i egen boble og skatte og valte med hvad et demokrati handler om.

Polemisk betragtet mener jeg, at vi her i landet hopper alt for meget fra tue til tue, og det skyldes netop, at borgernes fokus ikke længere er på lovgrundlag, men derimod på hvad der 'lyder godt' ud fra kortsigtede overskrifter på de sociale platforme (#SoMe).

Hvor man i dag taler om, at Højesteret kan gå ind i sager, hvis der sker lovbrud, så viser historien imidlertid, at dette IKKE sker. Det bliver dermed noget kunstigt og akademisk, fordi det ikke sker. Altså det man i forfatterbranchen ville kalde 'fiktion'...

Drømmene hos republikanerne

I en tid hvor vi de facto har fået personvalg frem for politiske valg, er der nogle der kækt foreslår en nedlæggelse af kongehuset, og indførelsen af en præsident. Selvom vi alle kan genkende, at seneste valg har handlet om Anders Fogh Rasmussen vs. Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen vs. Helle Thorning-Schmidt, og senest Lars Løkke Rasmussen vs. Mette Frederiksen, og næste gang Jakob Ellemann-Jensen vs. Mette Frederiksen, så handler politik om SÅ meget mere.

Meget af snakken handler om kongehusets privilegier. Jeg fristes til at kalde det for 'ondt i r*ven'-diskussionen, fordi meget af det tager udgangspunkt i ting, som ikke har spor med emnet at gøre. Vi har et historisk populært kongehus, og republikanerne må bare tage det ad notam. En folkeafstemning ville aldrig afskaffe kongehuset med de statistikker man ser lige nu.

Vigtigst af alt er dog, at kunne I forestille jer hvilket kaos vi ville få, hvis en person skulle bestride en præsidentpost UDEN den fornødne forståelse og respekt for grundlovens præmisser for enhver lov?

Det ville være starten på en bananrepublik!

Det kan godt være, at love lyder kedelige i manges ører, men når folketinget for manges vedkommende styres af folk med juridiske og statsvidenskabelige uddannelser bag sig, så holder det bare ikke, at man kommer med populistiske udmeldinger. Krisen er total ud fra et rent juridisk perspektiv, når man ikke kan holde sig til fakta, men derimod medvirker til polarisering af debatten ved at smide hurtige opslag på sociale platforme som Facebook, Twitter m.v.

Respekt for historien

Der skal være respekt om historien, og derfor skal en revision af grundloven også inddrage respekten for ALLE grupper af befolkningen. Her kan man passende opdatere beskrivelsen af mennesket, fordi det ikke længere er nogen selvfølge, at vi alle er lige for loven - eller burde være det...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar