lørdag den 12. juni 2010

Grundloven bør respekteres

Grundloven bør respekteres - også i det daglige politiske arbejde. Uanset vores eget ståsted så er det vigtigt, at vi alle erkender, at Danmark er et demokrati som følge af blod, sved og tårer. Vi havde ikke haft den frihed vi nyder i dag, hvis ikke der var folk før os som var modige nok til at danne grundlaget for selve demokratiet.

Grundloven har i al sin enkelthed en charme. Den er netop generel fordi den skal være selve fundamentet for alle andre love her i riget. Vi kan ikke leve med en grundlov som ikke respekteres.

Når embedsmænd laver bestillingsarbejde hvor vi afgiver suverænitet uden folk reagerer, så viser det et væsentligt demokratisk overskud. Det er nemlig således, at jurister også kan begå fejl. Der er altid en vinder og en taber i alle retssager, og det er ikke altid på forhånd givet hvem der vinder...

Der er nemlig ingen facitliste på love nu til dags. Selv åbenlyse mangler kan tilsidesættes af andre årsager, og det er i strid med Grundloven. Som f.eks. når præcedens tilsidesættes fordi man skal have hastebehandlet suverænitetsafgivelse i EU-regi. Det SKRIGER til himlen når den slags sker.

Det er nemlig ikke noget problem at der gives fornuftige indrømmelser og justeringer, men det er så ganske afgjort tankevækkende når folkeafstemninger undgås ene og alene fordi man - som det senest skete - laver de minimale 19 ændringer for at kunne "liste" en ændring gennem som almindelig flertalsafgørelse i situationer hvor man er fuldt ud klar over en afstemning kunne ende med et "nej"...

Formelt er det også derfor at grundreglen om at 60 mandater kræves til at få sager til folkeafstemning en sikkerhedsventil. Blot en ventil som aldrig bliver brugt fordi begge fløje er bange for den samme ventil kunne blive brugt imod dem en anden gang.

Hvem er taberne i den slags rænkespil?

Rigtigt. Det er borgerne som derved snydes for indflydelse, og derved er vi sådan set tilbage til selve debatten om grundlovsrevision. Vi må forvente at politikerne viser et større mod - og tør stå ved deres holdninger.

Den slags kan man ikke lovgive om. Det kræver en forståelse af lovens "ånd", og det er noget af en mangelvare i et demokrati hvor politikerne ofte kun tænker indtil næste valgdag.

Vi savner en Winston Churchill-lignende skikkelse som tør sige tingene som de bør siges, og det ville få Grundloven i forreste række igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar