torsdag den 3. juni 2010

Grundlovens vilkår 57 år senere

Sidste år var Google så flinke at lave et logo for grundlovsdagen. Det så sådan her ud:




Hvordan har grundloven det egentlig her 57 efter efter seneste revision i 1953? Har du tænkt over hvordan vores frihedsrettigheder trædes under fode med mange begrundelser?


  • Terrorloven - aflytninger m.v.

  • Lømmelpakken - administrativ fængsel uden at komme for en dommer

  • Rigets sikkerhed - en gummi-elastik hvorefter efterretningstjenesterne kan have forkerte oplysninger om dig. Du har ikke en chance for at få aktindsigt, og evt. berigtige forkerte informationer.

  • Og meget mere



Vi tænker nemlig ikke over de mindre åbenbare overskridelser af vore rettigheder, såsom udleveringen af statsborgere til straf i udlandet, som jeg allerede har været inde på for et par artikler siden.

Faktum er, at vores grundlov lider voldsomt - både i principiel, men også i praktisk forstand.

Hvor er grundlovsbeskyttelsen når politikerne foretager sig tåbeligheder som er imod den folkestemning som meningsmålingerne viser? Så er demokratiets vilkår at det alene er statsministeren der kan trykke på valgknappen hvis et valg skal startes før de 4 år siden sidste valg.

I realiteten KUNNE en opposition tvinge en regering til at gå til valg, men de gør det ikke. De har sikkerhedsventilen hvor 60 mandater kan kræve en folkeafstemning. Men den bruger politikerne ikke, for de har syltet sig ind i diverse forlig, som gør at det bliver kaldt forligsbrud når man går imod ændringer til et forlig. Så "binder" forliget stadigvæk...

Dét og mange andre principper ligger sikkert også bag de tanker Niels Helveg Petersen engang beskrev som behovet for en grundlovsrevision. Brugen af grundloven er ikke tidssvarende i forhold til de realiteter vi lever i.

Grundloven tages ikke alvorligt, og selvom vore politikere vil holde diverse taler på grundlovsdagen, lørdag, så kan man godt få den mistanke, at grundloven nærmest betragtes som et "nødvendigt onde" for demokratiet. Grundloven BURDE være fundamentet for al juridisk tankegang, men det lader ikke til at bekymre de folk som fortier alle de brud der sker.

Mon Danmark ender som en bananrepublik den dag nogen virkelig udnytter den manglende debatlyst? Et yderst skræmmende perspektiv!

God grundlovsdag på lørdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar