Grundloven har trange kår i denne tid, når regeringen behandler oppositionens spørgsmål som den gør. Manglende respekt for folkestyret, og kontrolinstanser såsom Rigsrevisor, peger i en retning som bestemt ikke indikerer respekt for Grundloven.
Det er en SØRGELIG tendens, for befolkningen BØR kunne stole på de kontrolinstanser der er sat i system, og ingen regering kan tillade sig at være så magtfuldkommen - eller, om man vil, arrogant - at den slags tilsidesættes alene af irritation over at oppositionens spørgsmål ikke er spor behagelige.
Det sætter ønsket om en grundlovsrevision, som Niels Helveg Petersen (fra de Radikale) i sin tid talte om, i perspektiv. Man vil visse steder faktisk hellere tilsidesætte selve fundamentet for vort demokrati end tage en realitetsdiskussion om hvad der er tilladt, og hvad der ikke er...
Hvad er dine tanker om Grundloven under den nuværende regering?
onsdag den 22. december 2010
lørdag den 12. juni 2010
Grundloven bør respekteres
Grundloven bør respekteres - også i det daglige politiske arbejde. Uanset vores eget ståsted så er det vigtigt, at vi alle erkender, at Danmark er et demokrati som følge af blod, sved og tårer. Vi havde ikke haft den frihed vi nyder i dag, hvis ikke der var folk før os som var modige nok til at danne grundlaget for selve demokratiet.
Grundloven har i al sin enkelthed en charme. Den er netop generel fordi den skal være selve fundamentet for alle andre love her i riget. Vi kan ikke leve med en grundlov som ikke respekteres.
Når embedsmænd laver bestillingsarbejde hvor vi afgiver suverænitet uden folk reagerer, så viser det et væsentligt demokratisk overskud. Det er nemlig således, at jurister også kan begå fejl. Der er altid en vinder og en taber i alle retssager, og det er ikke altid på forhånd givet hvem der vinder...
Der er nemlig ingen facitliste på love nu til dags. Selv åbenlyse mangler kan tilsidesættes af andre årsager, og det er i strid med Grundloven. Som f.eks. når præcedens tilsidesættes fordi man skal have hastebehandlet suverænitetsafgivelse i EU-regi. Det SKRIGER til himlen når den slags sker.
Det er nemlig ikke noget problem at der gives fornuftige indrømmelser og justeringer, men det er så ganske afgjort tankevækkende når folkeafstemninger undgås ene og alene fordi man - som det senest skete - laver de minimale 19 ændringer for at kunne "liste" en ændring gennem som almindelig flertalsafgørelse i situationer hvor man er fuldt ud klar over en afstemning kunne ende med et "nej"...
Formelt er det også derfor at grundreglen om at 60 mandater kræves til at få sager til folkeafstemning en sikkerhedsventil. Blot en ventil som aldrig bliver brugt fordi begge fløje er bange for den samme ventil kunne blive brugt imod dem en anden gang.
Hvem er taberne i den slags rænkespil?
Rigtigt. Det er borgerne som derved snydes for indflydelse, og derved er vi sådan set tilbage til selve debatten om grundlovsrevision. Vi må forvente at politikerne viser et større mod - og tør stå ved deres holdninger.
Den slags kan man ikke lovgive om. Det kræver en forståelse af lovens "ånd", og det er noget af en mangelvare i et demokrati hvor politikerne ofte kun tænker indtil næste valgdag.
Vi savner en Winston Churchill-lignende skikkelse som tør sige tingene som de bør siges, og det ville få Grundloven i forreste række igen.
Grundloven har i al sin enkelthed en charme. Den er netop generel fordi den skal være selve fundamentet for alle andre love her i riget. Vi kan ikke leve med en grundlov som ikke respekteres.
Når embedsmænd laver bestillingsarbejde hvor vi afgiver suverænitet uden folk reagerer, så viser det et væsentligt demokratisk overskud. Det er nemlig således, at jurister også kan begå fejl. Der er altid en vinder og en taber i alle retssager, og det er ikke altid på forhånd givet hvem der vinder...
Der er nemlig ingen facitliste på love nu til dags. Selv åbenlyse mangler kan tilsidesættes af andre årsager, og det er i strid med Grundloven. Som f.eks. når præcedens tilsidesættes fordi man skal have hastebehandlet suverænitetsafgivelse i EU-regi. Det SKRIGER til himlen når den slags sker.
Det er nemlig ikke noget problem at der gives fornuftige indrømmelser og justeringer, men det er så ganske afgjort tankevækkende når folkeafstemninger undgås ene og alene fordi man - som det senest skete - laver de minimale 19 ændringer for at kunne "liste" en ændring gennem som almindelig flertalsafgørelse i situationer hvor man er fuldt ud klar over en afstemning kunne ende med et "nej"...
Formelt er det også derfor at grundreglen om at 60 mandater kræves til at få sager til folkeafstemning en sikkerhedsventil. Blot en ventil som aldrig bliver brugt fordi begge fløje er bange for den samme ventil kunne blive brugt imod dem en anden gang.
Hvem er taberne i den slags rænkespil?
Rigtigt. Det er borgerne som derved snydes for indflydelse, og derved er vi sådan set tilbage til selve debatten om grundlovsrevision. Vi må forvente at politikerne viser et større mod - og tør stå ved deres holdninger.
Den slags kan man ikke lovgive om. Det kræver en forståelse af lovens "ånd", og det er noget af en mangelvare i et demokrati hvor politikerne ofte kun tænker indtil næste valgdag.
Vi savner en Winston Churchill-lignende skikkelse som tør sige tingene som de bør siges, og det ville få Grundloven i forreste række igen.
lørdag den 5. juni 2010
Dansk Folkepartis holdning til Kongehuset
Det er skræmmende læsning at se disse ord:
Der står klart og tydeligt følgende i Grundloven:
- §12: "Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene."
- §14: "Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen."
- §18: "Er kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen forhandle i et ministerråd. Dette består af samtlige ministre under forsæde af statsministeren. Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen og beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over forhandlingerne førte protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets indstilling eller lade sagen foredrage i statsrådet."
- §21: "Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger."
Behøver vi læse mere af Grundloven for at kunne se, at tankegangen er helt i strid med Grundloven?
Hvis Kongehuset alene skal være en gruppe kransekage-figurer som gør hvad de får besked på, hvad er Grundloven så egentlig værd?
God Grundlovsdag. :-)
Selvom Grundloven fastslår, at den lovgivende magt er hos dronningen og Folketinget i forening, er realiteten, at dronningen (i betydningen Kongehusets overhoved) ikke har politiske beføjelser og derfor ikke kan afvise eller ændre en af Folketinget vedtaget lovgivning.
Kilde: http://www.danskfolkeparti.dk/Statens_styre_.asp
Der står klart og tydeligt følgende i Grundloven:
- §12: "Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene."
- §14: "Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen."
- §18: "Er kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen forhandle i et ministerråd. Dette består af samtlige ministre under forsæde af statsministeren. Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen og beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over forhandlingerne førte protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets indstilling eller lade sagen foredrage i statsrådet."
- §21: "Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger."
Behøver vi læse mere af Grundloven for at kunne se, at tankegangen er helt i strid med Grundloven?
Hvis Kongehuset alene skal være en gruppe kransekage-figurer som gør hvad de får besked på, hvad er Grundloven så egentlig værd?
God Grundlovsdag. :-)
torsdag den 3. juni 2010
Grundlovens vilkår 57 år senere
Sidste år var Google så flinke at lave et logo for grundlovsdagen. Det så sådan her ud:
Hvordan har grundloven det egentlig her 57 efter efter seneste revision i 1953? Har du tænkt over hvordan vores frihedsrettigheder trædes under fode med mange begrundelser?
Vi tænker nemlig ikke over de mindre åbenbare overskridelser af vore rettigheder, såsom udleveringen af statsborgere til straf i udlandet, som jeg allerede har været inde på for et par artikler siden.
Faktum er, at vores grundlov lider voldsomt - både i principiel, men også i praktisk forstand.
Hvor er grundlovsbeskyttelsen når politikerne foretager sig tåbeligheder som er imod den folkestemning som meningsmålingerne viser? Så er demokratiets vilkår at det alene er statsministeren der kan trykke på valgknappen hvis et valg skal startes før de 4 år siden sidste valg.
I realiteten KUNNE en opposition tvinge en regering til at gå til valg, men de gør det ikke. De har sikkerhedsventilen hvor 60 mandater kan kræve en folkeafstemning. Men den bruger politikerne ikke, for de har syltet sig ind i diverse forlig, som gør at det bliver kaldt forligsbrud når man går imod ændringer til et forlig. Så "binder" forliget stadigvæk...
Dét og mange andre principper ligger sikkert også bag de tanker Niels Helveg Petersen engang beskrev som behovet for en grundlovsrevision. Brugen af grundloven er ikke tidssvarende i forhold til de realiteter vi lever i.
Grundloven tages ikke alvorligt, og selvom vore politikere vil holde diverse taler på grundlovsdagen, lørdag, så kan man godt få den mistanke, at grundloven nærmest betragtes som et "nødvendigt onde" for demokratiet. Grundloven BURDE være fundamentet for al juridisk tankegang, men det lader ikke til at bekymre de folk som fortier alle de brud der sker.
Mon Danmark ender som en bananrepublik den dag nogen virkelig udnytter den manglende debatlyst? Et yderst skræmmende perspektiv!
God grundlovsdag på lørdag.
Hvordan har grundloven det egentlig her 57 efter efter seneste revision i 1953? Har du tænkt over hvordan vores frihedsrettigheder trædes under fode med mange begrundelser?
- Terrorloven - aflytninger m.v.
- Lømmelpakken - administrativ fængsel uden at komme for en dommer
- Rigets sikkerhed - en gummi-elastik hvorefter efterretningstjenesterne kan have forkerte oplysninger om dig. Du har ikke en chance for at få aktindsigt, og evt. berigtige forkerte informationer.
- Og meget mere
Vi tænker nemlig ikke over de mindre åbenbare overskridelser af vore rettigheder, såsom udleveringen af statsborgere til straf i udlandet, som jeg allerede har været inde på for et par artikler siden.
Faktum er, at vores grundlov lider voldsomt - både i principiel, men også i praktisk forstand.
Hvor er grundlovsbeskyttelsen når politikerne foretager sig tåbeligheder som er imod den folkestemning som meningsmålingerne viser? Så er demokratiets vilkår at det alene er statsministeren der kan trykke på valgknappen hvis et valg skal startes før de 4 år siden sidste valg.
I realiteten KUNNE en opposition tvinge en regering til at gå til valg, men de gør det ikke. De har sikkerhedsventilen hvor 60 mandater kan kræve en folkeafstemning. Men den bruger politikerne ikke, for de har syltet sig ind i diverse forlig, som gør at det bliver kaldt forligsbrud når man går imod ændringer til et forlig. Så "binder" forliget stadigvæk...
Dét og mange andre principper ligger sikkert også bag de tanker Niels Helveg Petersen engang beskrev som behovet for en grundlovsrevision. Brugen af grundloven er ikke tidssvarende i forhold til de realiteter vi lever i.
Grundloven tages ikke alvorligt, og selvom vore politikere vil holde diverse taler på grundlovsdagen, lørdag, så kan man godt få den mistanke, at grundloven nærmest betragtes som et "nødvendigt onde" for demokratiet. Grundloven BURDE være fundamentet for al juridisk tankegang, men det lader ikke til at bekymre de folk som fortier alle de brud der sker.
Mon Danmark ender som en bananrepublik den dag nogen virkelig udnytter den manglende debatlyst? Et yderst skræmmende perspektiv!
God grundlovsdag på lørdag.
Abonner på:
Opslag (Atom)